Emil Baun Bartram – Sierra Leone

Udgivet d. 04.08.19
Interview af Olivia Rix

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Fortæl gerne lidt om dig selv først. Hvem er du, og hvad laver du for tiden?

Jeg hedder Emil, er 23 år gammel, og så er jeg freelance fotograf. Lige for tiden kæmper jeg lidt med valget mellem en universitetsuddannelse og at gå all in på fotografi, så jeg har brugt de sidste par år på at prøve kræfter med diverse fotoprojekter og kurser for at mærke efter, om det er det, jeg skal lave. 

Hvordan blev du første gang fanget af fotografiet som medie?

Jeg blev for alvor fanget af fotografiet, da jeg skrev min SRP i 3.G. Jeg skrev om mediernes indflydelse på Vietnamkrigen, og jeg syntes, det var meget nobelt, at fotograferne arbejdede side om side med soldaterne og satte dem selv i skudlinjen for at lave journalistik. Noget jeg stadig har enormt stor respekt for den dag idag. 

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Hvordan kom du ind i miljøet? 

Jeg synes ikke, jeg er en del af et miljø, da jeg har meget begrænset kontakt med andre fotografer. Det er netop derfor, initiativer som Ungt Rum er godt, da man kan mødes med andre ligesindede. Derudover har jeg gået på KBH film og fotoskole, men jeg var igang med min karriere inden da. 

Hvilket af dine egne billeder er du selv gladest for?

Jeg er specielt glad for mine billeder taget i Sierra Leone, fordi de gjorde en forskel for de børneprostituerede, som vi fulgte dernede, da vi via donationer kunne få dem væk fra gaden og i ind på skolebænken. Men hvis vi ser bort fra Sierra Leone, så er jeg meget tilfreds med en billedserie, jeg lavede om min farmor, og de kvaler hun gik igennem det sidste år, hun levede.   Noget, jeg føler, er universelt, da det sker for os alle, når vi når en vis alder. 

Billedet viser min farmor midt i et ildebefindende. De kom uregelmæssigt og ramte hende hårdt. Hun var dehydreret, ville ikke rigtig spise og blev mere eller mindre holdt i live af piller. Hun holder sig for munden og lukker øjnene sammen i smerte. Jeg synes, det er et stærkt øjebliksbillede.

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Hvad drager dig som fotograf? Er der nogle bestemte temaer?

Nødhjælp, kriser, krig og generelt temaer uden for vores grænser. Jeg kan godt lide en fysisk og mental udfordring, og når jeg bevæger mig rundt i disse miljøer, føler jeg mig i mit rette element. 

Hvad er et godt billede i din optik?

Et godt billede er i min optik et billede, der vækker følelser hos den almene tilskuer, men samtidig er komponeret, så der er noget for de garvede. Det skal altså kunne ramme en bred målgruppe, så man kan komme ud med sit budskab. Dertil må det meget gerne have en nyhedsværdi. Kunstfotografi er noget, jeg har det meget svært ved.

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Hvor får du din inspiration fra, og hvem bliver du inspireret af?

Jeg har en svaghed for sort/hvid billeder, og jeg er ikke glad for flash – overhovedet. Jeg får min største inspiration hos Jan Grarup, Sebastiao Salgado, Platon, Mads Nissen, Kevin Carter, Don McCullin og Ivor Prickett.

Har du en overordnet ambition som fotograf?

Jeg vil gerne lave flere nødhjælpsorienterede projekter og dermed gøre en forskel gennem det, jeg nu kan bidrage med.

Tror du, at fotografiet kan ændre noget? Og i så fald, hvad? 

Jeg ved, at fotografiet ændrer noget. Det ændrer holdninger hos folk og hjælper med at forstå verdenen samt andre menneskers situation. Det kan samle mennesker, men det kan også adskille folk. Fotografiet er en form for visuel politik.

Findes der et billede, en anden har taget, som du ville ønske, du havde taget? 

Vanvittigt mange. Siger man nej til det, er man jo jordens mest arrogante fotograf.

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Hvad ønsker du at fortælle med dit projekt om Sierra Leone?

Jeg ønsker at vise den indflydelse, menneskers forbrug har på de kommende generationer. Børnene i Sierra Leone, der lever af andres skrald, er ment som en metafor for et problem, som desværre bliver mere og mere omfattende i verden: nemlig den globale grådighed. De fattige står tilbage i de bedre stilledes affaldsbuffet, og allerede nu er det en konsekvens, de yngre generationer er ramt af. Det bliver kun værre i takt med at bl.a. BRICS landene bliver bedre stillede. De får råd til flere ting, og den globale grådighed stiger. Jeg føler, at vi er i første stadie af dette globale problem, og at vores forbrug langsomt vil sprede sig om en sygdom, ligesom problemets omfang vil. 

Hvordan opstod idéen og lysten til projektet?

Ideen opstod, da jeg var i Sierra Leone og forstod hvad børnene, der ikke prostituerede sig, gjorde for at tjene til dagen og vejen. Men da jeg var der for at dokumentere den barske hverdag som børneprostitueret, kørte jeg projektet sideløbende, når jeg havde fri.

Hvorfor er det et vigtigt projekt?

Fordi det er et problem, der i den nærmeste fremtid kommer til at have kæmpe store globale konsekvenser. Og alle os, der er ‘godt stillede’, bliver nødt til at tage ansvar for vores grådighed.

Var der nogle udfordringer undervejs?

Nej. Jeg havde et par vagter, der også agerede som fiksere, så det gik smertefrit.

Kunne du forestille dig at udbrede projektet til et større klimavenligt perspektiv?

I den grad. Jeg har planer om at rejse videre og dække andre menneskers skæbner i netop disse miljøer.

Fra serien Sierra Leone af Emil Baun Bartram

Følg med i Emils arbejde her:
Instagram: @emilbaunbartramphotography