Olivia Rohde – Vague

Udgivet d. 04.06.19
Interview af Olivia Rix
Red. Cecilie Skovdal Stephansen

Fra serien Vague, Olivia Rohde

Fortæl gerne lidt om dig selv først. Hvem er du og hvad laver du for tiden?

Jeg er en 28-årig kvinde bosat i København med min mand, som jeg har været kærester med, siden vi begge var 15/16. Jeg kommer oprindeligt fra Skovshoved og har stadig min familie derude, som jeg besøger, så snart der er behov for total afslapning, skovtur, badetur eller bare gåtur. Jeg er uddannet fotograf fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med en bachelor i Fotografisk Kommunikation. Inden da gik jeg på Krabbesholm Højskole og studerede grafisk design, og efterfølgende gik jeg på KBH Film og- Foto Skole, hvor foto for alvor blev dyrket. Jeg har siden 2015 haft mit firma ”olivia rohde photo” – og det er det, som jeg udelukkende lever af.

For tiden er der godt gang i den. Op til sommerferien er der gang i modebranchen, da brands skal have eksekveret deres kollektioner til diverse messer og modeuger. Som freelancer er man jo egentlig altid i gang, men lige nu er der ekstra mange bolde i luften, så den strukturerede del af min hjerne arbejder på højtryk. Jeg er også indover en del projekter, hvor jeg fungerer som art director; altså decideret tovholder og ikke mindst konceptudvikler af små kampagner for nogle specifikke mærker. Samtidigt er jeg også i gang med at skabe min første solo-udstilling ‘Vague’, der udstilles på Kvit Galleri på Nørrebro. Det er virkelig en ”dream come true”, som jeg, enemand, har kæmpet benhårdt for at realisere.

Fra serien Vague, Olivia Rohde

Hvornår blev du første gang fanget af fotografi? 

Første gang jeg følte en slags symbiose mellem mig som privatperson og den fotograf jeg er i dag, var til en af de første opgaver jeg lavede på Mediehøjskolen. Her var min veninde fra Skovshoved foran linsen, og jeg oplevede for første gang rigtigt, hvad det ville sige ”at instruere”. At kunne instruere er en meget privilegeret egenskab, og man kan blive helt høj af det. Lidt selvophøjet måske, men det kan få ens arbejde til være mere relevant for omverdenen. Og med det billede jeg præsenterede, kunne jeg for første gang mærke min tilstedeværelse i mit arbejde, og det er et skønt øjeblik at huske tilbage på.

Hvilket af dine egne billeder er du selv gladest for? 

Åh! Det kan jeg ikke svare på. Ofte arbejder jeg i serier, hvor billederne udfordrer eller supplerer hinanden. Jeg er meget skizofren – på den gode måde – i min æstetik, så jeg har svært ved at favorisere dem. Men hvis jeg skal pege på nogle serier, som jeg er stolt af, så er det nok ”Obvious Admiration”, ”Elin” og ”Vaison La Romaine” og ”Friends” –  nogle jeg selv har skabt og intuitivt gået efter.

Hvad drager dig som fotograf? 

Umiddelbarhed! Med umiddelbarhed kommer ægthed og oprigtige relationer.

Fra serien Vague, Olivia Rohde

Hvad vil du gerne fortælle med dine fotografier?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk, at jeg gerne vil fortælle noget om mig selv. Ikke noget specifikt nødvendigvis, men jeg vil gerne kommunikere ”mig” til omverdenen gennem fotografi. Jeg vil gerne have, at beskueren opfatter min identitet i fotografiet. Der er vel en måde at blive anerkendt og set.

Hvordan kom du ind i “miljøet”?

Min mor er børnetøjsdesigner og en af de mest garvede i branchen med sine 28 leveår (ja, min alder) med mærket Christina Rohde. Min mor har med hendes kontakter – og tro på mine anderledes visioner inden for mærkets visuelle stil – været med til at skabe nye kunderelationer, skabe tro på min intuition og ikke mindst booste min selvtillid. At ‘kende en som kender en som kender’ har også været gældende i mit tilfælde.

Fra serien Vague, Olivia Rohde 

Du er snart aktuel med udstillingen “Vague” – hvad handler serien om, og hvad ønsker du at fortælle med den?

Udstillingen Vague udfordrer vores vestlige syn på en anden kultur, der er langt fra vores egen. I september 2018 rejste jeg til Tokyo med min mand på bryllupsrejse og jeg oplevede, for første gang, en helt anden virkelighed end min egen. Tokyo og Kyoto opstiller Japans kulturer i to modpoler. I Tokyo er der mylder og masseproduktion i skøn forening med struktur, flow og overvældende tryghed. I Kyoto kommunikeres der med naturen i en ærbødig tilværelse med beskedenhed og taknemmelighed for omgivelserne.

I Japan er det velkendte udvisket for den vestlige, der må reducere sine ellers sikre antagelser til gætteri. Japans kulturer skaber både en ekstrem fascination og en higen efter det velkendte. I det velkendte kan vi bedre definere vores omverden og dermed finde tryghed, men det er ikke målet med min udstilling. Med mine fotografier skaber jeg rammen for fri fortolkning. Definitionsbehovet skal undertrykkes, når de 12 udvalgte værker lader sig opstille uden forløb og åbenlys intention. De tvetydige motiver skal lade tankerne flyde uden nødvendigvis at blive forløst. Målet er et universelt kulturelt sprog – uden forudindtagelser.

Hvordan opstår dine idéer, når du beslutter dig for at lave en serie?

Det er ofte meget intuitivt, når jeg finder på en serie, og det er min intuition, der driver hele processen. Et af de gennemgående temaer i mine personlige serier er nok finurlighed, som ofte ikke har noget med æstetik at gøre. Derfor finder jeg nok mødet mellem disse to stemninger interessant, for hvordan kan man gøre noget spøjst eller mærkeligt til noget tiltalende for øjet?

Fra serien Vague, Olivia Rohde 

Hvordan er din arbejdsproces?

Jeg er en meget struktureret person, og det styrer meget mit flow. Jeg har lært mig selv at være kreativ inden for givne rammer og ”nyde” benspænd i stedet for at foragte dem. Jeg bruger altid notesblokke og laver skitser, inden jeg begynder arbejdet på computeren. Dette giver mig en god start, fordi jeg bruger mine hænder. Selvom jeg hverken skriver eller tegner pænt, så gør det stadig projektet personligt, og det er vigtigt i en proces – at man knytter sig. Jeg elsker at lave mood boards, finde referencer og brainstorme. Samtidigt er jeg også en person, der gerne vil træffe beslutningerne hurtigt, og ikke dvæle for meget.

Hvad er et godt billede i din optik?

Det er simpelthen umuligt at svare på. Som sagt er jeg lidt skizofren anlagt, når det kommer til æstetik, så der er ingen guidelines for hvad, jeg bliver tiltrukket af – og gud ske tak og lov for det!

Hvad inspirerer dig?

Igen er umiddelbarhed nok en faktor. Der er bare noget ved et motiv, som ikke UMIDDELBART er tiltalende foran linsen. Hverdagen, for eksempel, billedligt, er mega kedelig – men hvordan kan den så gøres interessant? Det kan den ved, at man ser på tingene på en anden måde. Lige pludselig kan det umiddelbare blive mere interessant. En af min fars venner sagde engang: ”​Man ser noget andet på vej hjem​”. Det er en sætning, som har fulgt mig i mange år, og den er i sig selv utrolig inspirerende for mig.

Findes der et billede, en anden har taget, som du ville ønske, du havde taget?

Alle portrætterne i ”In the American West” af Richard Avedon. De er noget af det smukkeste i verden. Meget simpelt set up med meget komplekse personligheder – perfekt symfoni.

Tror du, at fotografiet kan ændre noget? Og i så fald, hvad?

Jeg tror, at der er brug for at se verdenen fra andre perspektiver end sit eget. Det er godt, at vi lærer hinandens nuancer af omgivelser og miljøer, både abstrakte og virkelige. Jeg tror, at jo mere du vælger at opleve i løbet af dit liv, desto mere må du så også vide, eller i hvert fald bedre kunne bedømme – fordi du var der. Fotografiet kan give en genvej til mere viden og forståelse overfor andre mennesker eller andre virkeligheder.

Fra serien Vague, Olivia Rohde 

Udstillingen Vague kan ses på KVIT Galleri fra d. 6. – 10. juni på Blågårdsgade 31C, 2200 København. Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festivals officielle program. 

Fernisering d. 6. juni kl. 17-21.

Se mere her.

Følg med i Olivias arbejde her:
https://www.oliviarohde.com/
Instagram: @oliviarohde